Case: Pumas clever little bag

Sparer penge, ressourcer og besvær


Sædvanligvis pakkes sko i en flot trykt papæske, og ude i butikkerne bliver æsken med skoene typisk ydermere pakket ned i en kraftig plasticpose til kunden. Til sidst står kunden med besværet med at komme af med affaldet.

Sportsudstyrsfabrikanten Puma sender årligt 80 mio. par sko fra Kina til butikker i resten af verden, og Puma indså, at der var mulighed for at spare store omkostninger, skåne miljøet og forbedre bekvemmeligheden for kunden, hvis man kunne finde et lettere alternativ til papæsken.

Efter 21 måneders arbejde og tusindvis af kasserede ideer, udviklede designeren Yves Béhar ”The clever little bag”, der kombinerer æskens beskyttelse og firkantede form med posens håndtag og genanvendelighed.

The clever little bag er fremstillet af ikke-vævet tekstil af genbrugt PET, der kan svejses. Posen sidder udenom en ramme af simpel bølgepap, der beskytter skoene og skaber en firkantet form, som gør dem lette at opbevare. Pap-rammen er foldet af ét stykke pap, uden glittet papir og mangefarvet tryk. Posen kan genbruges, men er også biologisk nedbrydeligt.

Modtagelsen hos kunderne har været ekstremt positiv, der er sparet store mængder ressourcer og co2 udslip, og Puma har fået reduceret omkostninger til emballage og transport.

Nu undersøger Puma, hvordan konceptet kan udvides til andre varer, såsom T-shirts og træningsdragter.

Kata fonden
3840 5414
Alsion 2
DK-6400 Sønderborg